• FØDSELSDAGSVOUCHER: BIRTHDAY20
  • Click n' Collect
  • Dag til dag levering - bestil inden kl. 15

Izabel Camille – Smykker med et strejf af enkel elegance

Izabel Camille er et dansk smykkebrand med en bred vifte af elegante og minimalistiske designs. Smykkerne skabes ud fra bevidstheden om, at en kvindes ydre skal matche det indre. De giver mulighed for at eksperimentere og skabe et personligt udtryk. Læs mere om de gennemtænkte smykkekollektioner, inspirationen bag og bæredygtighed.

Izabel Camille har eksisteret siden 2008 og drives i dag af Kamille Østergaard sammen med sin mor og et team af passionerede medarbejdere. Siden barnsben har Kamille Østergaard haft en passion for at kreere smykker. Med sin helt særlige skabertrang startede smykkebrandet, Izabel Camille, som en drøm i en kælder fyldt med papkasser og skitser. Efterfølgende har hun forfinet sit kreative talent og fundet vej til mange kvinders hjerte.

Izabel Camille mener, at det er vigtigt at give tilbage, så derfor er charity projekter i fokus. Det er især Indien, der har en helt særlig plads i Kamilla Østergaards hjerte, da hun har rejst meget til landet. Hun har oplevet de store uligheder mellem rig og fattig, og hun har set den indiske immigration bo i telte og blikskure. For at give dem bedre levevilkår oprettes indsamlinger gennem Izabel Camille, og hun beskæftiger mange indere på deres fabrik under gode forhold og giver dem dermed en indtægtsmulighed.

Izabel Camille inspireret af det skandinaviske lys

Izabel Camille skaber eksklusive smykker med et strejf af enkel elegance, som skiller sig ud fra mængden. Smykkerne er inspireret af det fantastiske skandinaviske lys, smukke farver og bløde former. Smykkebrandet har placering i det eventyrlige Nordsjælland, og naturens smukke nuancer i dette område er hun også inspireret af. I flere designs er der anvendt mange halvædelstene og ægte ferskvandsperler, hvilket fra naturens side kan variere i form og farve. Dette medfører et unikt udtryk i smykkerne. Kamilla Østergaard lever for at realisere sine ideer og drømme. Hun er født med en enorm lyst til at skabe og en passion for kreativitet, hvilket ses i hendes designs, hvor hun lader sig inspirere af alt det smukke omkring hende.

Izabel Camille kollektioner med kendte ansigter

For at give det smukke i at skabe noget sammen videre til kvinder, har Izabel Camille samarbejdet med kvinder. Her har Sofie Schwartz, Mie Moltke, Cecilie Schmeichel, Simone Wulff og Pia Lindell Qwist skabt deres egen smykkekollektion, som karakteriserer deres værdier og vigtige budskaber, som de kan dele med andre kvinder og på denne måde sprede budskabet videre. Disse smykker understreger personlighed og kant.

Izabel-Camille-Prima-Donna-Groen

Øreringe

Prima Donna

Hos PLAZA har vi særligt forelsket os i disse øreringe fra Izabel Camille med små facetslebne vedhæng af grøn onyx. Onyx siges at kunne give dig styrke og beskytte mod dårlig energi.

Følg tidens trends med perlesmykker fra Izabel Camille

Izabel Camille har skabt en ny kollektion, som følger tidens trend med perlesmykker. Kollektionen hedder ”Passion Pearl”. Kollektionen består af halskæde, armbånd, øreringe og en smuk ring, som er prydet med smukke og feminine ferskvandsperler. Kollektionen føres både i 925 sterlingsølv og 18 karat forgyldt sterlingsølv, så der er noget til enhver smag. Med denne perlekollektion kan du iføre dig moderne og elegante smykker med perler, som tilfører den individuelle kvinde et sofistikeret look. Det er perfekt til at pifte din hverdag op eller sætte prikken over i’et på dit fest outfit.

Fokus på bæredygtige smykker

Izabel Camille har et stort ønske om at passe på miljøet, og derfor er alle fremtidige kollektioner fra 2020 fremstillet af 100% genbrugssølv. Der benyttes derfor sølv, som er smeltet fra gamle smykker. Derfor får sølvet et nyt liv i Izabel Camilles smykker. Det sparer på klodens ressourcer, da der ikke er nyudvundet fra naturen. Du kan derfor købe elegante smykker fra Izabel Camille, hvor du ikke går på kompromis med kvaliteten, samtidig med at du har tanke for miljøet.