Ure - en guide til ure

Guide og nyttig viden om ure

Der er typisk være mange overvejelser forbundet med et køb af et nyt ur. De typiske overvejelser vil være: Hvad skal uret bruges til? Hvilke behov skal uret dække? Hvor meget må uret koste? Hvilken kvalitet skal uret have? Hvor vandtæt skal uret være? osv.

Denne guide har til hovedformål at hjælpe med beslutningsprocessen ved køb af et ur og gøre overskueliggøre hvilke muligheder der er, så det bliver nemmere for dig at vælge det helt rigtige ur.

Urværket
Urværket er det, der driver uret, og betegnes også som urets motor. Det er i høj grad urværket, der afgør urets kvalitet. Grundlæggende findes der to typer af urværker, der er værd at kende: quartz-ure og de mekaniske ure.

Quartz/Kvarts
Quartz ure er de mest udbredte armbåndsure på markedet. Urene er elektroniske, da de får strøm fra et batteri. Mere specifikt styres quartz ure af piezoelektriske svingninger i et lille kvartskrystal, som er inde i uret - deraf navnet "quartz ur". Quartz ure er normalt billigere end mekaniske ure og ure af denne type ligger typisk i prisen 200-3000 kroner (mere for visse high-end brands).

Quartz ure kan både have analog visning (visere) og digitalvisning. De første quartz ure kom på markedet i 60'erne og gjorde hurtigt armbåndsure til allemandseje. Selvom quartz ure er billigere end mekaniske ure er de stadig væsentlig mere nøjagtige end mekaniske ure. Dog kan batterileveriden være uforudsigelig, og uret kan risikere at gå i stå på ubelejelige tidspunkter.

Quartz ure er bedre til at modstå stød og slag end mekaniske ure, men urværket er sårbart overfor kulde (-10 grader Celsius) og høj varme (+40-50 grader). Desuden er quartz ure følsomme overfor stærke magnetfelter og statisk elektricitet, der kan ødelægge visse indre komponenter for altid. Levetiden for et quartz ur er væsentlig kortere end for et mekanisk ur, idet quartz ure, ligesom alt andet elektronik, har visse ældningsproblemer. Det anslås at et quartz ur, der er blevet brugt og behandlet pænt kan holde 15 - 25 år, afhængig af kvaliteten på urværket.

Schweiziske urværker er vel nok de mest anerkendte i verden, både inden for quartz og mekaniske urværker.

Mekanisk
Mekaniske ure kan med rette kaldes for de "oprindelige ure", da de repræsenterer det gamle urhåndværk fra før quartz urene kom til. Urene har udelukkende mekaniske komponenter og kan gå i cirka 40 timer på en optrækning. Komponenterne i et mekanisk ur er typisk af meget høj kvalitet og priserne ligger som regel fra 4000 kroner og opefter, afhængig af urmærket. Mekaniske ure er derfor mere efterspurgte blandt urentusiaster og urkendere, der mener at mekaniske ure har mere sjæl end de masseproducerede quartz ure.

Et mekanisk ur er dog sjældent lige så præcist som et quartz ur, da antallet af svingninger i et mekanisk urværk er langt lavere. Mekaniske ure taber eller vinder typisk 2-3 sekunder om dagen. Der er intet batteri i et mekanisk ur, og uret skal derfor trækkes op manuelt eller gennem et automatisk optræk. Mekaniske digitalure er stort set ikke eksisterende på det almene urmarked.

Man skelner typisk mellem to typer mekaniske ure: Det manuelle og det automatiske. Manuelt optræk ses sjældent i nye mekaniske ure, og skal trækkes op dagligt ved at dreje urets krone, så fjederen spændes. Et automatisk ur trækkes op af en rotor, der udnytter tyngdekraften og de bevægelser, der kommer fra håndleddet, når uret bæres. Rotorens kraft overføres derved til fjederen. Det betyder også at et automatisk ur går i stå, hvis man ikke bruger det. Automatiske ure har det der kaldes en gangreserve, dvs. hvor mange timers energi, der er tilbage, før uret går i stå. Gangreserven for nyere mekaniske ure er typisk 48-72 timer.

Mekaniske ure er sårbare overfor stød og slag, og det er især balanceakslen, rotorlejet og rubinlejerne, der kan tage skade. Til gengæld får mekaniske ure ikke "kuldechok" på samme måde som batterierne i quartz ure. Endvidere er et mekanisk ur næsten usårligt overfor statisk elektricitet, og kan også overleve et stærkt magnetfelt. Et mekanisk ur har stor historisk værdi og levetiden kan være utrolig lang. Et mekanisk ur er ligesom et værdifuldt smykke, der kan gå i arv fra generation til generation, og passer man godt på det kan det holde i over 100 år. Ligeledes mister et mekanisk ur ikke sin værdi på samme måde som et quartz ur, eller elektroniske produkter generelt. Mekaniske urværker produceres primært i Schweiz.

Urkassen
Urkassen er rammen, der holder urværket og giver uret sin form. Urkassen kan have mange former, bl.a. runde, rektangulære og ovale former. Urkassen består af glas, optræksaksel, krone, beskyttelseskappe og bagkasse. Urets bagkasse er den, der lukker uret, og er typisk presset eller skruet på.

De skruede bagkasser er typisk mere tætte. For at få adgang til urværket er det nødvendigt, at åbne bagkassen. Bagkassen er typisk udstyret med information om uret, bl.a. producent, modelnavn, serienummer, vandtæthed og informationer om urværket.

Et urs størrelse måles typisk som urets diameter uden kronen. Det moderne herreur har typisk en diameter på 38-40 mm, men fås også markant større - de såkaldte oversize ure. Damemodellerne varierer væsentlig mere med moden end herremodellerne, og fås i mange forskellige former og størrelser.

Dameure er typisk mindre end herreure i samme model. Dette ses bl.a. for disse ure fra Daniel Wellington.

Damemodellerne varierer væsentlig mere med moden end herremodellerne, og fås i mange forskellige former og størrelser. Dameure er typisk mindre end herreure i samme model. Dette ses bl.a. for disse ure fra Daniel Wellington.

Urkassens materiale er ofte en kvalitetsindikator for uret og dens funktioner. Der benyttes inden for urverdenen mange forskellige materialer som platin, guld, sølv, titanium, rustfrit stål, samt diverse forgyldninger i guld, rødguld og hvidguld.

Et af de finere materialer er platin, der benyttes af nogle af de mere luksuriøse urproducenter, bl.a. Rolex, Breitling og Vacheron Constantin. Platin værdsættes for dets modstandsdygtighed overfor slitage og korrosion, men er et meget dyrt metal. Ure af platin kan nemt koste 50.000 kroner eller mere.

Et andet ædelmetal, der bruges til ure, er guld. Guld er ligesom platin et meget dyrt metal, og massive guldure i 18 K og 14 K kommer oftest fra de mest luksuriøse urproducenter. Guld kan dog også bearbejdes til bladguld, og derved benyttes som guldovertræk for at imitere massive guldure. Massive guldure har dog et stempel, og koster også væsentlig mere end guldbelagte ure. 

Typisk er det ure af stål, der bliver guldbelagt. Stål er det mest anvendte materiale til produktion af urkasser, da det er meget holdbart, og betegnes ofte "rustfrit stål". Kvaliteten af stål kan variere meget, og benyttes derfor både af luksuriøse urproducenter og de mere masseproducerende urproducenter.

Et alternativ til stål, er titan. Titan har mindst samme holdbarhed som stål, og er desuden lettere og irriterer ikke levende væv. Dette skyldes at titan er et "rent" metal, og ikke en legering af metaller. Ure af titan er som regel dyrere end ure af rustfrit stål. Læs meget mere om brugen af guld, stål og titan her.

Urskiven
Urskiven er et af de områder, der giver uret sin særprægede karakter og udseende. Urskiven vil typisk have timemarkeringer, men indikationen af disse kan variere.

For et tidsløst og klassisk design kan timemarkeringerne være indeksstreger eller prikker, som bl.a. indgår i de populære Daniel Wellington ure.

Dog er det meget normalt at urskiver har tal, hvad enten det er de "normale" tal, arabertallene, eller romertal.

Selve urskivens baggrundsfarve kan variere meget, men de mest populære og tidsløse farver er sort eller hvid. Mange dameure findes også med urskiver i forskellige perlemorsnuancer, hvilket er meget populært. Desuden bliver mange ure, især dameure, udsmykket med ædelstene eller zirkonia i urskiven som bl.a. timemarkeringer.

Urskiven kan også indeholde det, der hedder en kronograf. En kronograf er i grove træk et ur med en uafhængig stopursfunktion/tidsmåler, der både kan måle timer, minutter, sekunder og i nogle tilfælde millisekunder. Typisk ser man kronograf ure med 2 eller 3 mindre urskiver inde på selve urskiven - én til timer, én til minutter og én til sekunder.

Ure med kronograf funktion kræver et anderledes urværk end ure uden kronograf, men er en meget populær urtype, der ikke nødvendigvis koster mere end et ur uden kronograf.

Viserne
Urets visere kan have mange forskellige udformninger fra model til model, og det er altid en smagssag hvilke visere man foretrækker. Nogle urproducenter har desuden taget en bestemt viserudformning til sig, som benyttes i mange forskellige modeller, bl.a. Omegas karakteristiske brede pile. Sekundviserens bevægelse er også noget der lægges meget vægt på, især blandt urkendere.

Mekaniske ure har typisk en flydende sekundviser, der rykker sig flere gange i sekundet, mens quartz ures sekundviser rykker sig én gang pr. sekund. Dog er det muligt at få quartz ure med flydende sekundvisere og omvendt. Mange urvisere og indeks er desuden belagt med selvlysende, fosforescerende stoffer, der gør det muligt at aflæse uret i mørke. Disse fosforescerende stoffer skal dog udsættes for lys, gerne sollys, for at blive ladet op og virke i mørke.

Urglasset
Der bliver typisk skelnet mellem 3 typer af urglas: plexiglas/plastik, mineralglas og safirglas. Plexiglas/plastik er den billigte form for urglas, og er et let materiale at arbejde med. Plexiglas eller plastik findes ofte i børneure eller sportsure, da det meget holdbart og let at polere. Dog findes plexiglas i mange high-end ure, bl.a. fra Omega.

Mineralglas er den mest almindelige form for urglas, og er en hærdet glastype, der er svær at ridse. Der kan dog være stor forskel på mineralglas alt efter produktionsmetoden. Eksempelvis er Hardlexglas en særdeles modstandsdygtig form for kemisk hærdet mineralglas. Mineralglas kan ikke poleres op igen, så kommer der en ridse er det nødvendigt at udskifte glasset.

Safirglas er et meget robust materiale, som ofte bliver brugt i dyrere ure. Safirglas bliver lavet af syntetisk safir og har en stor brudstyrke. Safirglas har desuden en hårdhed, der ligger lige i underkanten af diamantens, og glasset er derfor meget svært at ridse. Glasset bliver ofte antirefleksbehandlet, da safirglas kan skabe meget genskin.

Rem/Lænke
Remme og lænker til ure findes i mange forskellige materialer, størrelser og farver. Mest populært er nok stållænken og den brune eller sorte læderrem. Stållænker er typisk mere iøjenfaldende og prangende, mens læderremme er mere casual og klassiske. Det er smag og behag, når det kommer til valget mellem en rem og en lænke, og afhænger meget af ens egen personlige stil. Nogle vælger også at have flere ure i samlingen, så der er et ur til enhver lejlighed.

Faktum er dog, at et ur med stållænke er tungere end et ur med læderrem, hvilket nogle oplever som en kvalitetsindikator, mens andre ser det som en ulempe. Der findes heldigvis andre materialer at lave remme og lænker af. En lænke af titan, i stedet for stål, bidrager eksempelvis til at uret bliver lettere.

I forbindelse med mere sporty ure, hvor der lægges stor vægt på at uret ikke vejer for meget, benyttes der ofte remme af silicone, gummi eller nylon, som kan findes i et utal af farver.

Mange urproducenter leverer desuden ure, hvor både en rem og en lænke er inkluderet således, at man kan skifte som man vil.

I samme boldgade kan man købe yderligere Daniel Wellington remme i nylon og læder, der er nemme at skifte, således at man kan ændre urets udtryk som man vil, mellem det klassiske og det mere sporty.

Ekstra funktioner
De fleste ure kan mere end blot vise tiden. Disse funktioner er urets ekstra funktioner, og kan være alt fra datovisning og alarm til pulsmåler og lommeregner. Typisk er det digitalure, der er proppet med disse teknologiske fremskridt, hvor det blandt andet er muligt at få ure med apps og touchskærm - de såkaldte smartwatches. De fleste vælger dog typisk et mere traditionelt ur, ofte med analog visning. Analoge ure kan også have mange ekstra funktioner, bl.a. den tidligere nævnte kronograf. Andre populære ekstra funktioner er datovisning, tidszonevisning, alarm og tachometer.

 

Et tachometer er en markering på uret, som sidder enten på kronen eller på indersiden af uret, der gør det muligt at aflæse hastigheder - mere præcist enheder pr. time. Man kan bl.a. måle, hvor lang tid en bil er om at køre en kilometer ved at aflæse markeringerne. Hvis en bil eksempelvis tager 30 sekunder om at køre en kilometer, svarer det til at bilen har kørt 120 km/t, da der står "120" ud for 30 sekunders mærket på uret. Et eksempel på et tachometer ses på dette herreur fra Tissot.

Vandtæthed
Langt de fleste ure er vandafvisende i et eller andet omfang. Dette vil typisk være angivet på urets skive eller på bagkassen. Urets vandtæthed måles i meter eller atmosfæretryk (ATM eller bar). ATM svarer stort set til bar, da 1 ATM = 1,01325 bar.

Det mest almindelige er at måle vandtæthed i almosfæretryk, da det er en mere præcis angivelse af, hvor stort et tryk uret kan holde til. Ved udspring i en pool eller lignende bliver uret nemlig udsat for et større tryk end hvis man blot svømmede rundt i poolen.

ATM/bar kan let omregnes til meter, idet trykket i vandet stiger med 1 ATM for hver 10 meter man dykker ned - dvs. 1 ATM = 10 meter.

Grundlæggende bør dog man ikke teste sit urs vandtæthed til den angivne grænse, da det typisk kun er dykkerure fra kendte mærker, der kan leve op til angivelsen på uret. Og det vigtigt at huske, at angivelsen på uret blot er et udtryk for, hvor stort et "tryk" uret kan holde til, ikke mængden af vand. Nedenfor ses de typiske angivelser på ure og hvor meget de kan holde til:   DS Action Diver herreur fra Certina

- 3 ATM/30 meter: En grundregel er at ure med angivelsen 3 ATM skal holdes væk fra vand, for så vidt muligt. Disse ure kan typisk godt klare simple vandsprøjt eller regn, men det anbefales ikke at udsætte uret for dette.

- 5 ATM/50 meter: Ure med angivelsen 5 ATM kan godt klare vandsprøjt, og selv en tur under bruseren. Dog er kombinationen af vand og shampoo/sæbe sjældent en god idé, og det anbefales at tage uret af før badet.

- 10 ATM/100 meter: Ure med angivelsen 10 ATM kan holde til en tur i poolen ved normal svømning og snorkling i vandoverfladen, men det anbefales ikke at dykke med uret.

- 20 ATM/200 meter eller mere: Ure med angivelsen 20 ATM eller mere er typisk dykkerure eller robuste sportsure. Hvor langt ned man kan dykke med uret afhænger meget af urproducenten, og det anbefales at spørge urforhandleren til råds om dette før købet.

OBS: Er der blevet skiftet batteri på uret eller af anden grund blevet åbnet for uret, kan man ikke garantere urets vandtæthed. Et vandtæt ur/dykkerur skal tryktestes efter batteriskifte, for at der kan garanteres for urets brug under vand. Læs mere om batteriskift i ur her >>

Opbevaring og vedligeholdelse
Quartz ure kræver ikke nær den samme grad af vedligeholdelse og omtanke som mekaniske ure. Quartz ure skal selvfølgelig opbevares forsvarligt, så de ikke risikerer at gå i stykker, men dette er generelt for alle sine egendele.

Det eneste man bør bekymre sig om ved vedligeholdelsen af et quartz ur er, om der er strøm på batteriet. Det anbefales at udskifte sit batteri en gang hvert tredje år. Dette er en relativ nem procedure, men det kræver en vis viden om uret og hvilken type batteri uret bruger. Der findes mange typer af urbatterier på markedet, og isættes det forkerte batteri kan det let give problemer.

Er du i tvivl om, hvilket batteri dit ur skal bruge og hvordan man skifter det, anbefales det at gå til din urforhandler for at få udskiftet batteriet.

Mekaniske ure kræver væsentligt mere vedligeholdelse og pleje end quartz ure, men holder derimod også meget længere, hvis man passer godt på det. Urværket i mekaniske ure skal ligesom andet mekanik smøres med olie, og oliens levetid er indikatoren for, hvornår man bør sende sit mekaniske ur til servicetjek. Olien sørger for at der ikke opstår mekanisk slid på uret, og det anbefales at komme til servicetjek med uret en gang hver 3-5 år.

I forbindelse med datovisningen på mekaniske ure, er det vigtigt ikke at stille på datoen mens uret er i gang eller tæt på et datoskift. Her kan man risikere at ødelægge datovisningens mekanik. Man bør derfor ikke stille på datoen, når urets visere står mellem kl. 21 og kl. 3 om morgenen.

Uanset hvilken type ur, der er tale om, bør urkassen kun åbnes af personer, der er øvede i at arbejde med ure. Ure kan være dyre og meget kan gå galt i forbindelse med åbningen af et ur, bl.a. kan en utrænet person komme til at lave ridser eller efterlade uret utæt, når det lukkes igen.

OBS: Det anbefales at ure tages af om natten, da det forlænger urets og remmens levetid. Desuden er det god hygiejne.

Allergi-lovgivning i DK
I forbindelse med ure og smykker lavet af bl.a. rustfrit stål, er der en vis form for risiko i form af allergi. Nikkelallergi er den mest udbredte form for allergi, når det kommer til "metal-allergi", hvilket skyldes at stål som regel indeholder nikkel. I stål af god kvalitet er nikkelindholdet dog bundet så hårdt, at det ikke frigives, og nikkelindholdet kan også variere. Læs mere om brugen af stål her.

I Danmark og EU er der lovgivning for, hvor meget nikkel ur- og smykkemetaller må frigive. Denne lovgivning beskytter nikkelallergikere og mindsker udbredelsen af nikkelallergi. Dog kan der stadig være tilfælde med ure og smykker, hvor allergikere vil reagere, da lovgivningen ikke sikrer 100 %. Dette er dog yderst sjældent, især ved produkter fra anerkendte producenter. Ligeledes er ure af bl.a. 18 karat guld og plastik fri for nikkel.

Kromallergi forekommer også i enkelte tilfælde, hvor det primært er kromgarvede læderremme, der får allergikeren til at reagere. Kromallergi er heldigvis relativt sjældent.

Historie (MAJA, se evt. wikipidia for yderligere historie)
Før opfindelsen af det mekaniske ur blev der brugt mange andre redskaber til at måle tiden. Heriblandt var soluret og vanduret de mest udbredte, der begge stammer fra oldtiden.

Det vides ikke med sikkerhed hvem der opfandt det mekaniske ur, men man har fundet spor, der leder helt tilbage til 1200-tallet. Siden har det mekaniske ur været under en stor udvikling, der bl.a. gjorde uret meget mere præcist og mere praktisk anvendeligt.

Først i 1800-tallet blev armbåndsuret opfundet, af schweiziske Patek Philippe. Armbåndsuret vandt for alvor frem under 1. verdenskrig, da det i større grad blev nødvendigt at koordinere og synkronisere diverse operationer præcist - og her var et lommeur for upraktisk i kampens hede.

Dette gjorde armbåndsure mere og mere populære efter krigen, og armbåndsuret overtog hurtigt lommeurets position på markedet, som den mest efterspurgte tidstager. Mekaniske armbåndsure, både manuelle og automatiske, sad tungt på markedet indtil 60'erne.

I slutningen af 60'erne blev det første masseproducerede quartz ur lanceret af Seiko, hvilket hurtigt gjorde armbåndsure til hvermandseje, uden at de kostede en bondegård.

Udviklingen af armbåndsuret har ikke aftaget siden, og i dag kan man få ure med kamera, apps, GPS og meget mere. Armbåndsuret er i den forbindelse blevet mindre nødvendig som tidtager, idet tiden i dag kan aflæses på enhver computer, smartphone og bilradio.

Alligevel er armbåndsuret utroligt populært og bruges i dag i højere grad som en smykkegenstand til at udtrykker image og livsstil, hvad end der er tale om et modeur, et luksusur, et sportsur eller et dykkerur.

 

Vent venligst ...