• FØDSELSDAGSVOUCHER: BIRTHDAY20
  • Click n' Collect
  • Dag til dag levering - bestil inden kl. 15

Handelsbetingelser 

Vi har prismatch i PLAZA

I PLAZA har vi indført prismatch. Det vil sige, at vi matcher prisen på alle* vores varer, hvis du finder en identisk vare billigere hos en anden dansk leverandør.   

For at få prismatch skal du kunne dokumentere, at den anden forhandlers pris er lavere end vores (f.eks. med bon, annonce eller andet salgsmateriale). Fremvis dokumentationen i vores butikker for at få pengene tilbage. Dokumentationen skal fremvises på købsdagen.

Betingelser og vilkår 

  • Vi matcher prisen til alle danske butikker med webshops med et .dk-domæne. 

  • Dette gælder alle varer, der sælges i vores butikker og webshop. 

  • Den anden forhandlers pris skal være aktuel, og dette skal kunne dokumenteres.

  • Prismatch omfatter ikke serviceydelser som levering, porto, ekspedition osv. 

  • Findes varen samme dag billigere i en anden butik, refunderer vi forskellen i pris, eller vi matcher den lavere og dokumenterede pris. 

  • Gælder ikke specialtilbud, som det kræver en speciel indsats at opnå, såsom kø-, time- og dagstilbud.

  • Gælder ikke pakketilbud, restpartier, ophørsudsalg, 2.-sortering og varer med fabrikationsfejl.

  • *Gælder ikke Garmin

  • Prismatch gælder kun for private forbrugere.

  • Afledte rabatter, f.eks. bonusoptjening og medlemsrabatter er ikke omfattet af prismatch. 

  • Prismatch gælder kun, hvis varen er på lager i den webshop eller butik, som der prismatches mod på det tidspunkt, hvor prismatch ønskes. 

  • PLAZA forbeholder sig retten til at foretage ændringer i disse betingelser og vilkår til enhver tid. 

  • Prismatch kan ikke kombineres med andre tilbud. Hvis vi har en kampagne, fx spar 20% på en vare, kan du ikke bruge prismatch og få yderligere reduktion i prisen. Du må derfor som kunde vælge mellem kampagnen eller prismatch.

Særlig info vedrørende vores fysiske butikker:

Alle vores priser i webshoppen er angivet i danske kroner og er alle inklusiv moms. Priserne i webshoppen og i de fysiske butikker er identiske.

Hvis en pris, grundet interne fejl, ikke er opdateret og rettet til på www.plaza.dk, vil den korrekte pris dog stadig gælde. I tilfælde af sådanne fejl har du altid retten for at annullere ordren uden omkostninger for dig.

Vi forpligter os som kæde til, altid at  prismatche internt mellem webshoppen og vores fysiske butikker. Eventuelle fragtomkostninger vil tillægges online, men der vil ikke pålægges yderligere gebyrer.

Persondata politik for PLAZA URE & SMYKKER A/S finder du længere neden af denne side

Varer købt på Plaza.dk kan byttes i alle kædens fysiske butikker. Se oversigten over butikkerne her

Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle leverancer fra PLAZA URE & SMYKKER A/S. Betingelserne gælder i det tilfælde, hvor der ikke er indgået andre skriftlige aftaler mellem køber og PLAZA URE & SMYKKER A/S.

Forbehold
På Plaza.dk og i PLAZA URE & SMYKKER A/S butikker tages forbehold for prisfejl, billedfejl, stavefejl og andre fejl, der fremstiller en vare forkert. Her forbeholder vi os retten til at annullere ordren. Der tages desuden forbehold for udsolgte og udgåede varer.

Pris og betaling
På Plaza.dk kan der betales med Dankort samt internationale kreditkort. PLAZA URE & SMYKKER A/S betaler kortgebyr.

Ved betaling med internationale betalingskort, fx Visa eller MasterCard, reserveres det aftalte beløb på kontoen. Beløbet hæves først på kreditkortet, når varerne sendes fra Plaza.dk. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, der er godkendt ved købet.

Alle priser hos PLAZA URE & SMYKKER A/S, samt på URL-adressen, Plaza.dk, er inkl. moms.

Forsendelsesomkostninger
PLAZA URE & SMYKKER A/S betaler forsendelsesomkostningerne forbundet med levering til pakkepost inden for Danmark ved køb over 400.- (DKK). Den anviste pris i kurven er den samlede pris for handlen inkl. moms og fragt.  

Gavekort 
jf. lov om betalingstjenester har du ret til at få udbetalt restbeløbet på gavekortet inden udløbsdatoen og i op til 1 år efter udløb mod et administrationsgebyr på kr. 25.

Ved levering uden for Danmark, såsom Island, Grønland og Færøerne tillægges posttakst ud fra POST NORD's ”Carry On” (Fly) gældende rater, medmindre andet er aftalt mellem kunden og PLAZA URE & SMYKKER A/S.

Levering og transport
Varer, der er på lager ved ordreafgivelsen afsendes inden for 1-5 hverdage (Ved Black Friday, Cyber Monday, Jul mv. kan leveringstiden forlænges til op til 14 hverdage), da visse varer, der er ”på lager” forefindes i en fysisk butik, og først skal sendes omkring Plaza.dk webshoplageret, før det kan afsendes til kunden.

Bestillingsvarer vil oftest kunne sendes inden for 3-14 hverdage, og kunden vil blive underrettet om dette via telefon eller e-mail. Plaza.dk forbeholder sig retten til at afvise en ordre på en bestillingsvare.

Levering af varer fra Plaza.dk anses for sket, når kunden har fået varen udleveret. Alle bestillinger sendes med POST NORD, hvis ikke andet er aftalt særskilt mellem køber og Plaza.dk.

Fortrydelsesret
Plaza.dk yder 100 dages fortrydelsesret*, gældende fra den dag varen modtages af kunden. Kunden har pligt til at returnere varen i samme stand og mængde, som den er modtaget. Kunden skal selv afholde de omkostninger, der er forbundet med at returnere varen. Kunden kan fortryde et køb ved enten at nægte at modtage varen, ved at overdrage varen til postvæsenet, eller ved at returnere varen på den angivne returadresse.
Vi har sørget for nem returning, og kunden kan derfor vælge at benytte den medsendte returlabel. Bruges denne, trækker vi 39,- i returfragt fra refunderingen.

Returadresse: 

Plaza Ure & Smykker A/S
Att: Webretur
Sankt Peders Stræde 28C, 1. sal
1453 København K

Ved et fortrudt køb, refunderes det beløb, der er indbetalt for varen. Fragt refunderes ikke.

Beløbet refunderes på det kreditkort, der er benyttet til købet. Beløbet overføres, når Plaza.dk har fået varen retur og kontrolleret, at den lever op til reglerne for fortrydelsen.

På retursedlen kan der tilkendegives, hvorfor købet er fortrudt.

Du kan nemt returnere din ordre til vores webshop ved at benytte den medsendte returlabel. Bruger du denne, trækker vi blot 39, fra din refundering. Ønsker du ikke at bruge vores label, kan du selv købe en label. Bemærk venligst, at vi kun modtager pakker sendt med PostNord eller GLS direkte til vores adresse.

* Facebook Live produkter har 14 dages fortrydelsesret.

Risikoen for varerne
Risikoen for varer, bestilt på Plaza.dk, overgår til køber, når fortrydelsesretten, efter 100 dage fra modtagelsen, er udløbet. Er varen blevet beskadiget eller forringet, efter at køberen har fået den i hænde, bevarer kunden sin fortrydelsesret, hvis beskadigelsen eller forringelsen ikke skyldes uagtsomhed eller manglende omsorg fra kundens side. Husk at gemme emballagen, da varen ved evt. reklamation eller skader skal returneres i original emballage.

Reklamation
Eventuelle fejl eller mangler ved produkter/varer leveret fra Plaza.dk, skal påberåbes inden 2 måneder efter, at fejlen er opdaget. Det er kundens pligt at angive og på forlangende vise, hvordan fejlen eller manglen ytrer sig. Dersom kunden opdager en fejl, skal kunden rette henvendelse til Plaza.dk, hvor man skal fremvise en faktura eller kvittering fra købet. Kunden kan, som udgangspunkt, kun klage over fejl, der viser sig senest 2 år efter, at kunden har fået varen leveret. For varer med begrænset holdbarhed, er klagemuligheden afgrænset af den holdbarhedsperiode, PLAZA URE & SMYKKER A/S har stillet kunden i udsigt. Man kan som forbruger vælge, om varen skal repareres, byttes eller pengene ønskes retur, eller om der kan forhandles et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Undtagelsen til denne hovedregel er, hvis ombytning er umulig eller vil medføre uforholdsmæssige store omkostninger for PLAZA URE & SMYKKER A/S og Plaza.dk.

Retur i forbindelse med reklamation
Er reklamationen berettiget, refunderer Plaza.dk rimelige fragtomkostninger. Valg af returfragt-leverandør vælges af Plaza.dk. Kontakt os derfor gerne på [email protected], hvis du har en reklamation.

Oplysningspligt
Aftaler (købsordrer) kan indgås på dansk eller engelsk og opbevares af virksomheden i 5 år, i henhold til bogføringsloven. Det er ikke muligt at tilgå kontrakten efterfølgende via vores webshop. Hvis kunden ønsker at få tilsendt et nyt eksemplar af kontrakten pr. e-mail, så send en e-mail til: [email protected] med forespørgslen.

Personlige oplysninger – persondatapolitik
For, at du kan indgå en aftale med Plaza.dk (for at kunne handle på Plaza.dk), har Plaza.dk brug for følgende oplysninger om kunden:

- Navn

- Adresse

- Postnummer & By

- Telefonnummer

- E-mail adresse

Plaza.dk foretager registreringen af disse personoplysninger med det formål at kunne levere varen til kunden.

Når der indsamles personoplysninger via vores webshop, Plaza.dk, sikrer Plaza.dk, at det altid sker ved afgivelse af kundens udtrykkelige samtykke, således at kunden er informeret om præcis, hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor.

Direktøren for Plaza.dk, som også er den dataansvarlige, har adgang til de oplysninger, der registreres om kunden.

Plaza.dk opbevarer ikke kundeoplysninger i krypteret form. Plaza.dk transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret.

Oplysninger afgivet til Plaza.dk videregives eller sælges på ingen måde videre til tredjemand, og Plaza.dk registrerer og gemmer ingen personfølsomme oplysninger.

Som registreret kunde hos Plaza.dk har kunden altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Kunden har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om kunden hos Plaza.dk. Disse rettigheder har kunden efter Persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til Plaza.dk via e-mail [email protected]

Scalepoint køb og rabatkoder
Rabatkoder og Scalepointgavekort kan ikke anvendes på i forvejen nedsatte varer eller auktionsvarer, i dette tilfælde forbeholder vi os retten til at annullere din ordre uden varsel. 

Scalepoint køb kan byttes i 30 dage til anden vare eller byttes til et Plaza-gavekort. 

Rabatkoder og Scalepoint-gavekort kan ikke kombineres.

Ønsker du at returnere varen, skal denne returneres i samme stand, som den er modtaget. Beløbet bliver altid overført til samme betalingsmiddel, som du betalte købet med. Derfor vil returnering af køb foretaget med en forsikringskode blive overført til et gavekort. Ønskes gavekortet udbetalt kontant fra PLAZA URE & SMYKKER, fratrækkes Scalepoint-rabatten naturligvis og kun det oprindelige skadebeløb udbetales.

PriceRunner Købsgaranti

Som medlem på PriceRunner sikres dit køb op til 50.000 kroner, hvis noget skulle gå galt i forbindelse med dit køb. Købsgarantien koster intet for dig som forbruger og gælder for alle køb, når du handler hos os.

For dig, der ikke er medlem på PriceRunner og har besøgt os via deres tjeneste, så kan du stadig få dit køb sikret gennem Købsgarantien. Det eneste, du behøver at gøre, er inden for en time at registrere dig på deres hjemmeside. Det er gratis og tager kun et øjeblik. Besøg PriceRunner her for din Købsgaranti

Hvis du ønsker, at dit køb skal dækkes af Købsgarantien, skal din bestilling være adresseret til dig som forbruger. Med Købsgarantien får du erstatning, hvis en vare er defekt, hvis en vare mangler ved levering, hvis levering af varen udebliver eller hvis varen er forkert eller fejlbehæftet.

Hvis noget går galt i forbindelse med dit køb, dækker PriceRunner Købsgaranti dig for såvel anskaffelsesomkostninger som fragtudgifter. Du får også erstatning for den direkte økonomiske skade, du eventuelt har lidt på grund af fejlen. PriceRunner Købsgaranti dækker ikke eventuelt værditab, udeblevne indtægter eller andre direkte eller indirekte omkostninger.

For de endelige regler og vilkår og oversigt over kategorier, der ikke er omfattet af garantien, besøg PriceRunner.

 

Børn og unge under 18 år
Kunden skal være fyldt 18 år for at handle på Plaza.dk – er kunden under 18 år, skal kunden have samtykke fra forældre eller værge.

Cookies
På Plaza.dk anvendes cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionalitet, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for kunden. Kunden kan til enhver tid slette cookies fra kundens computer, hvordan afhænger af kundens browser, og er ikke Plaza.dks ansvar eller opgave.

Logstatistik og analyseværktøjer
PLAZA URE & SMYKKER A/S bruger en logstatistik på Plaza.dk, hvilket betyder, at et statistik-system opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende Plaza.dk har, hvor de kommer fra, og hvor på webshoppen det forlades mv. Logstatistikken anvendes kun med det formål at optimere Plaza.dk, og der opsamles ikke personfølsomme oplysninger i dette analyse flow. Analyseoplysninger indsamlet på Plaza.dk videregives- og  sælges ikke videre til tredjepart.

Oplysning om klagemuligheder
En klage over en vare eller tjenesteydelse købt på Plaza.dk kan indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Kunden kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk.

EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her - http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse: [email protected]

Persondata politik for Plaza A/S

Generelt
Denne politik om behandling af personoplysninger ("Persondatapolitik") beskriver, hvorledes PLAZA URE & SMYKKER A/S ("Plaza", "os", "vores", "vi") indsamler og behandler oplysninger om dig.

Persondatapolitikken gælder for personoplysninger, som du afgiver til os, eller som vi indsamler via Plazas hjemmesider og apps ("Hjemmesiden").

Plaza A/S er dataansvarlig for dine personoplysninger. Al henvendelse til Plaza kan ske via kontaktoplysningerne anført under pkt. 7.

Hvilke personoplysninger indsamler vi, til hvilke formål og retsgrundlaget for behandlingen
Når du besøger hjemmesiden, indsamler vi automatisk oplysninger om dig og din brug af webshoppen, fx om hvilken type browser du bruger, hvilke søgetermer du bruger på webshoppen, din IP-adresse, herunder din netværkslokation, og informationer om din computer med det formål at optimere brugeroplevelsen og webshoppens funktion, samt foretage målrettet markedsføring, herunder retargeting via Facebook og Google. Denne behandling af oplysninger er nødvendig for, at vi kan varetage vores interesser i at forbedre webshoppen samt vise dig relevante tilbud. Retsgrundlaget for behandlingen er EU Persondataforordningens art 6, stk. 1, litra b og f.

Når du køber et produkt, indsamler vi de oplysninger, du selv afgiver, fx navn, adresse, e-mailadresse, telefonnr., betalingsmåde, oplysninger om hvilke produkter du køber og eventuelt har returneret, leveringsønsker, samt oplysning om den IP-adresse, hvorfra bestilling er foretaget. Denne behandling af oplysninger sker med det formål, at vi kan levere de produkter, du har bestilt og i øvrigt opfylde vores aftale med dig, herunder for at kunne administrere dine rettigheder til at returnere og reklamere samt for at kunne kontakte dig i forbindelse med din bestilling. Oplysninger om dine køb kan vi også behandle for at overholde lovkrav, herunder til bogføring og regnskab, samt foretage målrettet markedsføring. Ved køb indsamles IP-adressen med det formål at kunne forhindre svig. Retsgrundlaget for behandlingen er EU Persondataforordningens art 6, stk. 1, litra b, c og f.

Når du tilmelder dig til vores nyhedsbrev, indsamler vi oplysninger om dit navn og e-mail, med det formål at kunne varetage vores interesse i at kunne levere nyhedsbreve til dig. Retsgrundlaget for behandlingen er EU Persondataforordningens art 6, stk. 1, litra b og f.

Når du opretter en brugerprofil eller tilmelder dig vores kundeklub, bliver du bedt om at oplyse fx navn, adresse, e-mail, telefonnr. Derudover indsamler vi oplysninger under dit medlemskab, om din brug af kundeklubbens fordele, konkurrencer du deltager i m.m. Vi sammenholder disse oplysninger med andre oplysninger, vi har om dig, herunder oplysninger om, hvad du har købt og eventuelt returneret. Denne behandling foretager vi med det formål at kunne administrere dit medlemskab og levere dig de ydelser og tilbyde dig de fordele, der er forbundet med medlemskabet af kundeklubben, samt for at varetage vores interesse i at kunne sende nyhedsbreve og foretage målrettet markedsføring. Retsgrundlaget for behandlingen er EU-Persondataforordningens art 6, stk. 1, litra b og f. Du kan ved tilmeldingen blive bedt om at give særskilt samtykke til elektronisk markedsføring.

Når du kommunikerer med os, indsamler vi de oplysninger du selv angiver, fx navn, adresse, e-mailadresse, telefonnr., samt indholdet af din henvendelse. Denne behandling af oplysninger sker med det formål, at vi kan levere den bedst mulige kundeservice. Retsgrundlaget for behandlingen er EU Persondataforordningens art 6, stk. 1, litra b og f.

Modtagere af Personoplysninger
Oplysninger om dit navn, adresse, e-mail, telefonnummer samt ordrenummer og specifikke leveringsønsker videregives til den transportør, der forestår leveringen af de købte varer til dig. Ved køb af ikke lagerførte varer kan de nævnte oplysninger videregives til producenten eller sælgeren af den pågældende vare, som i så fald vil forestå leverancen.

I forbindelse med køb af serviceydelser på Plaza.dk kan kontakt- og produktoplysninger videregives til relevante leverandører (dataansvarlige) af den pågældende service til opfyldelse af kontrakt.

Modtagere af Personoplysninger inden for eu/eøs
Oplysninger kan overlades til eksterne samarbejdspartnere, der behandler oplysningerne på vores vegne. Vi anvender eksterne samarbejdspartnere til blandt andet teknisk drift og forbedringer af Hjemmesiden, udsendelse af nyhedsbreve samt målrettet markedsføring, herunder retargeting (fx anbefalinger baseret på dine præferencer), samt til din bedømmelse af vores virksomhed og produkter. Blandt andet videregiver vi oplysninger som fx ordrenummer til TrustPilot således, at der på vores vegne kan sendes en invitation til at vurdere os på TrustPilots hjemmeside. Vælger du at foretage en anmeldelse bliver TrustPilot dataansvarlig for de afgivne oplysninger. Disse virksomheder er databehandlere og under vores instruks og behandler data, som vi er dataansvarlig for. Databehandlerne må ikke anvende oplysningerne til andet formål end opfyldelse af aftalen med os, og er underlagt fortrolighed om disse. Vi har indgået skriftlige databehandleraftaler med alle databehandlere, der behandler personoplysninger på vores vegne.

Modtagere af Personoplysninger uden for eu/eøs
Oplysninger kan overlades til eksterne samarbejdspartnere, der behandler oplysningerne på vores vegne. Vi anvender eksterne samarbejdspartnere til blandt andet teknisk drift og forbedringer af Hjemmesiden, udsendelse af nyhedsbreve samt målrettet markedsføring, herunder retargeting (fx anbefalinger baseret på dine præferencer), samt til din bedømmelse af vores virksomhed og produkter. Disse virksomheder er databehandlere og under vores instruks og behandler data, som vi er dataansvarlig for. Databehandlerne må ikke anvende oplysningerne til andet formål end opfyldelse af aftalen med os, og er underlagt fortrolighed om disse. Vi har indgået skriftlige databehandleraftaler med alle databehandlere, der behandler personoplysninger på vores vegne.

Visse databehandlere er etableret i USA:

Google Analytics v/Google LLC., Microsoft Corporation. De fornødne garantier for overførsel af oplysninger til USA er sikret gennem databehandlerens certificering under EU-U.S. Privacy Shield, jfr. EU Persondataforordningens art. 45.

Kopi af Google LLC's certificering kan findes her:

https://www.privacyshield.gov/participant?id=a2zt000000001L5AAI

Kopi af Microsoft Corporation’s certificering kan findes her: https://www.privacyshield.gov/participant?id=a2zt0000000KzNaAAK&status=Active

Dine rettigheder
For at skabe åbenhed omkring behandlingen af dine oplysninger skal vi, som dataansvarlig, oplyse dig om dine rettigheder.

Indsigtsretten
Du er til enhver tid berettiget til at anmode os om oplysning om blandt andet, hvilke oplysninger vi har registreret om dig, hvilket formål registreringen tjener, hvilke kategorier af personoplysninger og modtagere af oplysninger der evt. måtte være, samt oplysning om hvorfra oplysningerne stammer.

Du har ret til at få udleveret en kopi af de personoplysninger, som vi behandler om dig. Hvis du ønsker en kopi af dine personoplysninger, skal du sende en skriftlig anmodning til [email protected]. Du kan blive bedt om at dokumentere, at du er den du giver dig ud for at være.

Retten til berigtigelse
Du har ret til at få urigtige personoplysninger om dig selv berigtiget af os. Såfremt du bliver opmærksom på, at der er fejl i de oplysninger, som vi har registreret om dig, opfordres du til at rette skriftlig henvendelse til os, så oplysningerne kan blive korrigeret.

Oplysninger, som vi har indsamlet i forbindelse med din oprettelse af en brugerprofil eller din tilmelding til vores kundeklub, har du selv mulighed for at korrigere via log-in til din brugerprofil.

Retten til sletning
I visse tilfælde har du ret til at få alle eller visse af dine personoplysninger slettet af os, fx hvis du tilbagekalder dit samtykke, og vi ikke har et andet retsgrundlag for at fortsætte behandlingen. I det omfang en fortsat behandling af dine oplysninger er nødvendig, fx for at vi kan overholde vores retlige forpligtelser, eller for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, er vi ikke forpligtede til at slette dine personoplysninger.

Retten til at begrænse behandlingen til opbevaring

Du har i visse tilfælde ret til at få begrænset behandlingen af dine personoplysninger til kun at bestå af opbevaring, fx hvis du mener, at de oplysninger, vi behandler om dig, ikke er korrekte.

Retten til dataportabilitet
Du har i visse tilfælde ret til at få personoplysninger, som du selv har givet os, udleveret i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format og har ret til at overføre disse oplysninger til en anden dataansvarlig.

Retten til indsigelse

Du har til enhver tid ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger, med henblik på direkte markedsføring, herunder den profilering der foretages for at kunne målrette vores direkte markedsføring.

Du har endvidere til enhver tid ret til af grunde, der vedrører din personlige situation at gøre indsigelse mod den behandling af dine personoplysninger, som vi foretager på grundlag af vores legitime interesser jfr. pkt. 2.1 og 2.3.

Retten til at tilbagekalde samtykke
Du har til enhver tid ret til at tilbagekalde et samtykke, du har givet os til en given behandling af personoplysninger, herunder til den profilering, der foretages af dig som medlem i kundeklubben. Samtykke til nyhedsbreve og anbefalinger kan tilbagetrækkes enten via din brugerprofil, i bunden af det markedsføringsmateriale, du har modtaget, eller ved at kontakte os på [email protected]

Retten til at klage
Du har til enhver tid ret til at indgive en klage til Datatilsynet, Borgergade 28, 5, 1300 København K over vores behandling af dine personoplysninger. Klage kan blandt andet indgives på mail [email protected] eller telefon +45 33 19 32 00.

Sletning af persondata
Oplysninger indsamlet om din brug af hjemmesiden pkt. 2.1. anonymiseres, når du ikke har gjort brug af hjemmesiden i 2 år.

Oplysninger indsamlet i forbindelse med køb du har gennemført på Hjemmesiden jfr. pkt. 2.2 vil som udgangspunkt blive anonymiseret 2 år efter ordren er afsluttet eller annulleret, medmindre du har en aktiv bruger jfr. pkt. 5.1. Oplysninger kan dog gemmes i længere tid, hvis vi har et legitimt behov for længere opbevaring, fx hvis det er nødvendigt for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller hvis opbevaring er nødvendig for, at vi kan opfylde lovkrav. Regnskabsmateriale opbevares i 5 år til udgangen af et regnskabsår for at opfylde bogføringslovens krav.

Oplysninger indsamlet i forbindelse med din tilmelding til vores nyhedsbrev slettes, når dit samtykke til nyhedsbrev trækkes tilbage. Oplysninger kan dog gemmes i længere tid, hvis vi har et legitimt behov for længere opbevaring, fx hvis det er nødvendigt for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller hvis opbevaring er nødvendig for, at vi kan opfylde lovkrav.

Oplysninger som vi har indsamlet i forbindelse med din oprettelse af en brugerprofil eller din tilmelding til vores kundeklub pkt. 2.4, vil vi automatisk slette såfremt du ikke har gjort brug af Hjemmesiden eller haft et aktivt medlemskab i 2 år.

Oplysninger indsamlet når du har udgivet eller ydet services på vores udgivelsesplatform jfr. pkt. 2.5 vil som udgangspunkt blive anonymiseret 2 år efter du har senest har haft en udgivelse eller service til salg, medmindre du har en aktiv bruger jfr. pkt. 5.1. Oplysninger kan dog gemmes i længere tid, hvis vi har et legitimt behov for længere opbevaring, fx hvis det er nødvendigt for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller hvis opbevaring er nødvendig for, at vi kan opfylde lovkrav. Regnskabsmateriale opbevares i 5 år til udgangen af et regnskabsår for at opfylde bogføringslovens krav.

Oplysninger indsamlet i forbindelse med, at du har kommunikeret med os pkt. 2.6, vil som udgangspunkt blive anonymiseret 2 år efter, at du har rettet henvendelse til os. Oplysninger kan dog gemmes i længere tid, hvis vi har et legitimt behov for længere opbevaring, fx hvis det er nødvendigt for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller hvis opbevaring er nødvendig for, at vi kan opfylde lovkrav.

Sikkerhed
Vi har gennemført passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse mod, at personoplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes, ændres eller forringes, samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab eller misbruges.

Kun medarbejdere, der har et reelt behov for at få adgang til dine personoplysninger for at udføre deres arbejde, har lov til at tilgå disse.

Kontaktoplysninger
PLAZA URE & SMYKKER A/S er dataansvarlig for de persondata, som indsamles via hjemmesiden.

Hvis du har spørgsmål eller bemærkninger til denne Persondatapolitik, eller ønsker du at gøre brug af en eller flere af dine rettigheder beskrevet i pkt.4, kan du kontakte: [email protected]